EN TRYG OPLEVELSE

UrHandleren leverer op mod 1.000 forskellige ure fra de førende producenter, herunder Rolex, Omega, Breitling, IWC, Panerai m.fl. Hvert og ét leveret personligt privat hos kunden i hele brofaste Danmark eller på vores kontorer i Aarhus eller København.

Fabriksnye Rolex, Omega, Panerai, IWC, Breitling

Alle vores ure er HELT fabriksnye (med undtagelse af visse ure i Bankboksen). Det vil sige, at ingen har båret uret. Uret er stadigt i sin originale fabriksnye stand, ganske som det kan ses på billederne. Alle ure er indkøbt indenfor EU, og der er dermed svaret moms og afgifter af urene efter gældende lovgivning. Urhandleren.dk er ikke autoriseret forhandler af diverse brands. Derfor kan vi sælge urene til reelle markedspriser og spare vore kunder for de ”kunstigt” høje priser, som visse autoriserede forhandlere desværre til tider kan være underlagt fra producentens side.

EN GOD FORRETNING?

Foruden den åbenlyse fordel ved at spare mange tusinde kroner på sit ur, er det vigtigt at huske et køb langt under listeprisen også fungerer som en slags ”forsikring” forstået på den måde, at du højst sandsynligt senere hen kan sælge dit ur købt hos os til mere eller mindre samme pris, som du gav for det(!)

Hvis du eksempelvis køber et nyt Rolex Submariner Guld/Stål hos UrHandleren.dk i dag, så viser al markedshistorik fra de seneste 15 år, at du vil kunne sælge uret brugt om 3-4 år for mere, end hvad du gav for det hos UrHandleren.dk i dag. Det lyder måske næsten for godt til at være sandt, men historikken er ganske klar: Køber du et populært Rolex til 10-20% under listeprisen, vil du være sikret din investering mange år frem og måske ligefrem ”tjene penge” på at have uret på armen hver dag i en årrække.
Vi hos UrHandleren.dk kan naturligvis ikke spå om markedet, dog viser historikken at mange modeller i sidste ende bliver en god forretning, inden de skal sælges – især når du starter med at sparre mange tusinde på din indkøbspris hos UrHandleren.

INGEN VENTETID

Når du træder indenfor hos en autoriseret forhandler i Danmark bliver du tit bedt om at gå igen og komme tilbage flere måneder senere for at hente dit Rolex eller Omega ur. Især Rolex sportsmodeller er ganske enkelt så populære, at der jævnligt er ventetid på mange måneder eller ligefrem år, før dit ur når butikken. Hos UrHandleren.dk har vi langt de fleste sportsmodeller på lager og klar til levering allerede i dag. I sidste ende gerne billigere, lettere og væsentligt hurtigere end en strøgforhandler. Ønsker du en anden model, end de ure vi har på lager, kan vi levere langt de fleste ure indenfor ca. 3-9 arbejdsdage og mange gange hurtigere! Kontakt os i dag for en pris og leveringsdato på dit drømmeur.

TØR DU HANDLE MED OS?

UrHandleren.dk er i dag en af de største aktører på det danske ur-marked.

Vi samarbejder med et af landets førende advokatfirmaer således at alle vore indkøb og salg sker efter gældende EU-lovgivning og uden at bryde mærkevarebeskyttelse eller lign. UrHandleren.dk revideres af CTM revision, Aarhus.

Har du spørgsmål til vores forretningsgang, er du mere end velkommen til at skrive en mail eller ringe til os på 70 23 51 50.

Læs hvad vores kunder oplever her: Trustpilot

HVOR FÅR VI URENE FRA? OG HVAD MED GARANTIEN?

Alle vores ure er først solgt ud fra europæiske, autoriserede forhandlere. Dermed er dine papirer og certifikater stemplet jf. producentens krav til international garanti. Vi opkøber senere hen urene i enten større partier eller i samarbejde med vores tyske/europæiske partnere.

Mange af vore ure indkøbes ligeledes fra private europæiske samlere, der spekulerer i større opkøb af populære ure lige inden prisstigninger o.lign.

Man kan så spørge sig selv hvorfor en eksempelvis tysk autoriseret forhandler sælger en del ure til langt under listeprisen. Der er flere årsager til dette. Eksempelvis har visse mærker meget ambitiøse krav til den enkelte forhandler om volumen på årlig basis. For at kunne nå disse mål kræves en omsætning, der er større end den forhandleren kan få ”fra gaden”. Derfor sælges en del ure under listeprisen. Disse indkøbes så af foretagender/privatpersoner/ur-børser som UrHandleren.dk så handler med rundt omkring i Europa og endda til tider indenfor Danmarks grænser. Vores mangeårig erfaring sikrer, at vi udelukkende handler med store, stabile agenter og velrenommerede aktører i markedet.

Ure der er handlet på denne vis vil altid være fabriksnye. Revisionsteknisk vil urene dog være ”brugte” eftersom de allerede har været solgt én gang fra den autoriserede forhandler og der dermed er afholdt fuld moms af købet. Dog modtager du garanti og handler med UrHandleren ganske som var uret indkøbt via detailbutik. Ligeledes er garantikortet ikke stemplet af os men af den AUTORISEREDE forhandler, således at du både har UrHandleren.dk’s garanti samt dansk faktura og eksempelvis Rolex World Wide Garanti, når du køber uret hos UrHandleren.dk

Din forespørgsel

Ja tak, jeg vil gerne modtage relevante nyheder og gode tilbud fra UrHandleren