Rolex Datejust 41

Er du på udkig efter et helt særligt Rolex Datejust 41? Hos UrHandleren finder du et udvalg af den populære model: et ur, der kombinerer luksuriøse detaljer og materialer med tidløst design.
I forhold til mange af Rolex andre ikoniske ure, så er Datejust ikke specifik tilsigtet en bestemt sport, miljø eller livsstil. Uret er designet i en klassisk stil, så det kan bruges i den almindelige hverdag og til de mere eksklusive begivenheder.
Datejust er en velkendt model, der har været i Rolex kataloget i mange år. Tilbage i 1945, i forbindelse med Rolex’ 40-års jubilæum, lancerede de den første Datejust model. Sidenhen er der også blevet lanceret Datejust 36 og Datejust II.

Et tidsløst ur fra Rolex

I 2016 lancerede Rolex en ny variant af Datejust, nemlig Datejust 41, som i dag har erstattet Datejust II. Selvom Rolex Datejust 41 har den samme diameter som den forrige Datejust II, så fremstår uret mere elegant.

Designet af Rolex Datejust 41 skiller sig ud fra tidligere modeller af Datejust. Hornene er nu blevet tyndere og mere kurvet. Denne designopdatering har været med til at skabe en elegance og komfort i verdensklasse. Samtidig har Rolex gjort bredden på lænken smallere, så det giver mulighed for en mere markant urkasse.

Datejust 41 kan fås med både Oyster- og Jubilee- lænke, hvorimod Datejust II kun kunne fås sammen med en Oyster-lænke. Tilbage i 1945 blev Datejust oprindeligt præsenteret sammen med Jubilee-lænken, så man kan sige, at Jubilee-lænken har fået en genfødsel på Datejust 41, som ses i både Rolex Datejust 126303 og Datejust 126333.

Datejust 41: En opdateret model

Denne nye, opdaterede model af Datejust blev lanceret med to rolesor-varianter: ref. 126331 i stål og everose og ref. 126333 i stål og 18 karat guld. I dag er der dog kommet flere varianter til eksempelvis 126334 i stål.

Modellen har gennemgået en større forandring, som blandt andet byder på en smallere urkasse samt et helt nyt urværk. Uret er nu udstyret med kaliber 3235. Derudover garanterer Rolex også, at det maks. svinger -2/+2 sekunder per dag og har 70 timers gangreserve, hvor Datejust II eksempelvis havde 48 timer.

Den populære Datejust 41 besidder naturligvis også et datofelt. I forhold til Datejust II, så sidder cycklonen ved klokken tre på Datejust 41, så den er rykket en lille smule til højre, og er dermed tættere på urets krans.

Datejust 41 kan fås i flere forskellige kombinationer: Glat krans i 18 karat guld, 18 karat Everose eller stål. Men den fås også i en riflet krans i 18 karat guld, 18 karat everose eller 18 karat hvidguld. Derudover kan de også fås i flere forskellige skiver og enten med Oyster- eller Jubilee- lænke.

Personlig levering i hele brofaste Danmark

Bemærk, at der er tale om et bestillings-ur med en typisk leveringstid på 10-14 dage. Vi har dog også Datejust ure på lager med øjeblikkelig levering.
Men længere skal du heller ikke vente, for hos UrHandleren er det vigtigt for os, at vores service afspejler de luksusurer, vi sælger. Derfor tilbyder vi personlig levering i hele brofaste Danmark, hvor vi kommer hjem til dig, og i fællesskab gennemgår uret, certifikaterne samt justerer lænken. Men du har også mulighed for at afhente dit ur på vores kontor på Charlottenlund Slot eller på vores kontor i Aarhus.

Lad os hjælpe dig med drømme-uret

Hvis du leder efter en bestemt kombination, som du ikke ser listet nedenfor, så kan du altid kontakte os på salg@urhandleren.dk eller på 70235150. Du kan også følge os på Facebook eller Instagram, hvor du kan se de Rolex Datejust 41 nyheder, som vi har på lager.

Er du på udkig efter et helt særligt Rolex Datejust 41? Hos UrHandleren finder du et udvalg af den populære model: et ur, der kombinerer luksuri... læs mere
Sortér:
https://urhandleren.dk/wp-content/uploads/2019/03/blog-bottom-banner.jpg