Tudor er etableret af en af de vigtigste personer i den horologiske verden, nemlig grunderlæggeren af Rolex, Hans Wilsdorf. Den dag i dag sælges Tudor i de fleste lande verden over. Men hvorfor stoppede al salg af Tudor i et af de lande, hvor der bliver solgt flest ure? I dette skriv vil vi komme ind på nogle af de vigtigste aspekter for Tudors lange, interessante historie og fremhæve en af de mere oversete Tudor-modeller. For Tudor er meget mere end bare Rolex lillebror.

Historien bag Tudor

For at give et oprids af Tudors historie, så tog Tudor sine spæde skridt tilbage i en 1926. En urforhandler og fabrikant ved navn ”Veuve de Philippe Hüther” registrerede varemærket ”The Tudor” for Hans Wilsdorf. Men i 1936 over Hans Wilsdorf Tudor fra Veuve de Philippe Hüther med et ønske om at tilbyde forhandlere alternativer på mere prisvenlige ure, som skulle sælges ved siden af hans legendariske Rolex ure.

Lige efter Anden Verdenskrig vidste Hans Wilsdorf, at han blev nødt til at udvide brandet og give Tudor sin egen identitet. Derfor etablerede han i 1946 ”Montres TUDOR S.A”, som tilbød en kollektion af ure, som skulle appellere til et andet markedssegment. Den nye ur-producent specialiserede sig både i modeller til herre og damer. Derudover ville Rolex garantere den tekniske, æstetiske og funktionelle kvalitet samt service efter salg af et Tudor-ur.

De første Tudor-modeller

Nogle af de første Tudor-modeller var Oyster og Oyster Prince. I 1954 lancerede Tudor et af de mest ikoniske modeller, Oyster Prince Submariner, som havde mange af de samme ligheder rent funktionelt som Rolex 6204 Submariner, men som blev listet til en mere overkommelig pris. Denne lancering blev Tudors vej til den militære- og sportslige verden, hvorfor Tudor Submariner blev et vigtigt ur for forskellige militære organisationer eksempelvis Jamaican Defence Force, Canadian Navy og the United States Navy.

Hvem ejer Tudor i dag?

I forlængelse af Hans Wilsdorfs kones død, grundlagde Wilsdorf ”Hans Wilsdorf Foundation”. Da Wilsdorf døde i 1960, gav han det fulde ejerskab af Rolex til fonden. Men hvad mange ur-entusiaster ikke diskuterer, er, at Wildorf også overgav ejerskabet af Tudor til samme fond. Den dag i dag forbliver Tudor en søstervirksomhed til Rolex, og de er begge eget og drevet af Hans Wilsdorf fonden.

Tudor stopper salget til det amerikanske marked

Tudor har siden deres første lancering spillet en stor rolle i markedet for luksus-ure. De har i mange årtier fortsat med at udvikle og lancere nye modeller. Det inkluderer iøjnefaldende modeller som Tudor Oyster Prince Ranger i 1967, Oyster Prince Date + Day i 1969, the manual Oyster Chronograph i 1970, the Oyster Automatic Chrono Time i 1976 og mange flere. I 80’erne, 90’erne og 00’erne kom flere modeller til markedet.

Men i 90’erne stoppede Tudor med at sælge til det amerikanske marked. Der har aldrig været en klar melding om, hvorfor Tudor blev taget ud af USA, men spekulationerne lyder, at Rolex har været involveret i beslutningen af taktiske årsager. Det er ikke mange virksomheder, der kan påstå, at de har en søstervirksomhed som Rolex, som ikke kun er et af de mest værdifulde ur-producenter i verdenen, men også generelt et af de mest værdifulde luksus-brands. Men i 2013 vendte Tudor tilbage til det amerikanske marked og åbnede sin første Tudor-butik i 2020. Hvorfor de var væk vides ikke, og det finder vi med stor sandsynlighed heller ikke ud af.

Den fantastiske Black Bay-kollektion

Den første Black Bay-kollektion blev lanceret i 2012. I dag indeholder Black Bay-kollektionen utallige variationer. Lige fra time-only versioner til ekstremt effektive kronograf ure. Nogle Black Bay ure hylder de legendariske ure fra fortiden andre fremstiller arketyperne i et anderledes lys. Men det der forener alle Black Bay-modellerne, er den stærke forbindelse til Tudors unikke design og de træk sportsurene har, hvorfor de formår at adskille sportsurene fra hinanden.

Tudor Black Bay- modellerne i forskellige kategorier

Vi kan inddele de nuværende Black Bay modeller i tre kategorier. Der er den første ”The Modern Tools”, som er de ure, der har gjort Black Bay til det moderne ikon, som det er i dag. Det omfatter blandt andet ure som Black Bay ”Black”, Black Bay ”Midnight Blue” og Black Bay ”Burgundy”.

Den anden kategori kaldes for ”The Game Changers”, som har genfortolket de klassiske dykkerure i innovative materialer og med nye komplikationer, som eksempelvis urenes kronograf, der gør dem til en uundværlig hverdagskompagnon. Her er der tale om Tudor ure som Black Bay GMT og Black Bay Dark.

Den sidste kategori kaldes for ”The Pure Classics”. Disse ure beviser, at det simple også kan være smukt. Urene passer til alle lejligheder, og med de forskellige størrelser og materialer, så forsikrer disse Black Bay-modeller, at der er et ur til enhver smag. Urene i denne kategori er blandt andet Black Bay 41, Black Bay 41 S&G og Black Bay 36.

Tudor Black Bay 36

I denne uge får UrHandleren besøg af Reklamemanden, som vil fortælle om en af de mere oversete modeller. Et Tudor, der hører under kategorien ”The Pure Classics”. Her er der tale om Tudor Black Bay 36. Da modellen først blev lanceret i 2018 gik den under radaren for mange ur-entusiaster, men sidenhen har flere og flere fået øjnene op for det fantastiske ur.

Se med i videoen, og find ud af, hvorfor Black Bay 36 er svaret på Rolex Explorer. Og hvorfor Tudor er meget mere end lillebror til Rolex.

Se videoen her