Ikke alle urene er vores egne - endnu
Hver dag har vi flere fremvisninger af de mere end 140 ure, vi har udstillet i butikken. Og hver uge har vi flere fremvisninger på vores kontor på Charlottenlund Slot. Så urene lever ikke et stille og støvet liv. Det er faktisk de færreste kunder, der ved, at der er en andel på ca. 25 % af de ure, vi har udstillet, vi ikke selv ejer.Det er langt fra en hemmelighed, at vi sælger mange ure i kommission, og nu synes vi, det er på tide at fortælle lidt om, hvordan det egentlig fungerer, når vi sælger ”andre folks ure”. Sandheden er i realiteten, at de ure man køber hos UrHandleren, uanset om man handler hos os i Charlottenlund, på vores hjemmeside eller i butikken i Århus, at dem køber man af os på de vilkår, der nu gælder, når man handler med en decideret forhandler.
Hvor får vi urene fra?
Det kan godt lyde forvirrende. Så tillad os at uddybe.Vi sælger både nye og brugte ure. Disse ure køber vi mange forskellige steder og gennem mange forskellige autoriserede forhandlere rundt omkring i Europa. Men vi køber også ure af vores egne kunder. Og en af måderne vi henter ure hjem til forretningen på, er gennem kommissionssalg.
På denne almindelige dag kommer en af vores gode kunder ind til lyden af den mest irriterende ding dong, man kan forestille sig. Men, den ringeklokke vender vi tilbage til. Kunden ønsker at købe et ur af os og vil gerne lade et af sine egne ure indgå i en handel. Kunden har undersøgt markedet og er velbekendt med, hvad uret er værd, hvis kunden sælger det i en privat handel, hvor køber kommer på besøg og ser på uret, inden handlen kan finde sted.
Alligevel ønsker kunden, at vi tager uret ind i den handel, han ønsker at lave hos os i butikken netop i dag. For det der med at få fremmede ind i ens eget hjem, hvor de enten spørger, hvornår uret er efterset og serviceret eller om det har fået en polering, en ny krone eller bare om alt er, som det skal være, kan være uoverskueligt. Især hvis man har med en kombination af fremmede og meget dyre ure at gøre. Og endnu mere overskueligt, hvis der er tale om et vintage-ur, som man ikke selv har været eneste ejer af.
Vi har en god dialog med kunden og forklarer ham, at vi tager uret ind. Vi giver ham en pris, som vi afregner med kunden, i det sekund uret bliver solgt. På den måde ved kunden, hvad han skal regne med og vi ved, hvad vi kan sælge uret for, når det har været igennem vores maskineri.
Hvordan fungerer det egentligt?
Det første vi gør, er at efterse uret. Vi sætter ikke et ur ind i vores udstilling eller fremviser det på slottet, hvis ikke vi med sikkerhed ved, at det faktisk er salgsbart i en sådan grad, at den kommende ejer får en fantastisk oplevelse ved at handle med os. For det er i realiteten os, den kommende kunde handler med og ikke vores kommittent. Dette vender vi også tilbage til.Når uret er efterset og gjort klar til salg mekanisk og optisk, sender vi det til vores professionelle fotograf, som tager skarpe informative billeder af uret, hvor man virkelig kan se hver eneste lille detalje på uret. Derefter ryger billederne afsted for at blive fritlagt og gjort klar til at blive lagt op på vores hjemmeside. Herefter ryger uret ind i vores marketingafdeling, som planlægger diverse budskaber om uret og laver en plan for, hvordan det skal eksponeres på de sociale medier. Alt imens kommer uret ind i udstillingen og kan fremvises til kunder, selvom det end ikke er lagt op på vores hjemmeside – endnu. Fotografering og fritlægning tager en lille uge.
Ud fra den pris vi giver kommittenten, når uret sælges, sætter vi en attraktiv pris. Vi har brug for, at kommittenten oplever et hurtigt salg og vi har selv brug for, at kommittentens ur ikke står i udstillingen og optager plads for andre spændende ure, vi gerne vil have plads til.
I dag laver vi denne aftale. Og i løbet af en lille uges tid, kan alle komme og se netop dette ur, for så har det været en tur forbi vores urmagere og vores fotograf. Og om ca. ti dage ligger uret også på vores hjemmeside, hvis det altså ikke er solgt inden da.
Trygheden for alle er vigtigst for os
Og her vender vi tilbage til det der med, at det er UrHandleren, man handler med og ikke en kommittent ligesom hos en ejendomsmægler. For i det sekund en anden kunde enten køber uret i Charlottenlund eller aktiverer vores irriterende ringeklokken i slusen ind til butikken i Århus, køber vi uret af kommittenten til den pris vi aftalte, da kommissionsaftalen blev underskrevet og den nye kunde køber uret af os til den pris, vi har annonceret det til. På den måde når vi at eje uret i ganske få minutter og netop DER ender den nye kunde med at have købt et ur af UrHandleren, og er derfor sikret de samme rettigheder, som hvis han havde købt en anden vare i en anden butik.Kommittenten slipper dermed for at lukke fremmede ind i sit hjem og kommittenten ved, at uret går videre i en bedre stand, end da det blev indleveret hos os. Den nye kunde er tryg og vi står og krydser fingre for endnu en positiv anmeldelse på Trustpilot lige indtil ringeklokken ringer med sin irriterende lyd igen. Men altså. Dén kan vi skifte en dag, vi har god tid. Men så længe den bliver ved med at melde nye kunders ankomst, så varer det nok lidt endnu. Måske skal den være butikkens nytårsforsæt. Den skal altså ud. En dag.
Lad os sælge dit ur her.