Din tryghed i højsædet
Hos UrHandleren sigter vi efter, at vores service afspejler de fantastiske luksus-ure, som vi sælger. Derfor leverer vi alle vores ure personligt i hele brofaste Danmark. Om du er hjemme, på arbejde eller sidder i lufthavnen, så er vi klar til at levere dit ur trygt og hurtigt efter dit eget ønske. Alternativt er du også altid velkommen til at afhente uret på et af vores kontorer i Århus eller på Charlottenlund Slot.
Ingen ventelister
Grundet den store efterspørgsel i markedet og det lave udbud af fx Rolex, Audemars Piguet og Patek Philippe, oplever vi ofte lange ventelister hos strøgforhandlerne på de pågældende ure.
Derfor går vi i markedet og hjemtager vores ure i overkurs i markedet, så vores kunder kan slippe for ventelisterne og i stedet få urene på armen med det samme. Ved bestillingsure er leveringstiden 10-20 arbejdsdage. Bemærk, at vores priser kun er vejledende grundet markedets store udsving. Vi udregner gerne den aktuelle dagspris ved en eventuel bestilling.
Et sikkert valg
UrHandleren.dk er i dag en af de største aktører på det danske ur-marked. Vi samarbejder med et af landets førende advokatfirmaer således at alle vores salg- og indkøb sker efter gældende EU-lovgivning og uden at bryde mærkevarebeskyttelse eller lignende.
Læs hvad vores kunder oplever her: Trustpilot
Hvor får i urene fra og hvad med garantien?
Alle vores ure indkøbes fra europæiske, autoriserede forhandlere. Dermed er dine papirer og certifikater stemplet jf. producentens krav til international garanti. Vi opkøber senere hen urene i enten større partier eller i samarbejde med vores tyske/europæiske partnere.
Mange af vore ure indkøbes ligeledes fra private europæiske samlere, der spekulerer i større opkøb af populære ure lige inden prisstigninger o.lign.
Man kan så spørge sig selv hvorfor en eksempelvis tysk autoriseret forhandler sælger en del ure til langt under listeprisen. Der er flere årsager til dette. Eksempelvis har visse mærker meget ambitiøse krav til den enkelte forhandler om volumen på årlig basis. For at kunne nå disse mål kræves en omsætning, der er større end den forhandleren kan få ”fra gaden”. Derfor sælges en del ure under listeprisen. Disse indkøbes så af foretagender/privatpersoner/ur-børser som UrHandleren.dk så handler med rundt omkring i Europa og endda til tider indenfor Danmarks grænser. Vores mangeårig erfaring sikrer, at vi udelukkende handler med store, stabile agenter og velrenommerede aktører i markedet.
Ure der er handlet på denne vis vil altid være fabriksnye. Revisionsteknisk vil urene dog være ”brugte” eftersom de allerede har været solgt én gang fra den autoriserede forhandler og der dermed er afholdt fuld moms af købet. Dog modtager du garanti og handler med UrHandleren ganske som var uret indkøbt via detailbutik. Ligeledes er garantikortet ikke stemplet af os men af den AUTORISEREDE forhandler, således at du både har UrHandleren.dk’s garanti samt dansk faktura og eksempelvis Rolex World Wide Garanti, når du køber uret hos UrHandleren.dk