At købe et ur er en investering, og vi forstår, hvor vigtigt det er at føle sig komfortabel og tryg i processen. Hos UrHandleren tilbyder vi et udvalg af luksuriøse ure fra de førende brands som Rolex, Omega, Breitling, Hublot, IWC, Audemars Piguet, Tudor, Cartier og Panerai. Vi har altid 300-400 ure på lager, klar til levering.
Når det kommer til mærker som Rolex, kan priserne ofte overstige den vejledende listepris, og ventetiderne på nye modeller kan være flere år. Hos UrHandleren slipper du for ventelister – vi har flere af de nyeste sportsmodeller på lager - klar til levering i dag.
Besøg os i vores flagshipstore i hjertet af Aarhus på Store Torv 3, eller på vores kontor på Charlottenlund Slot. Har du ikke mulighed for at besøge os? Vi tilbyder privat fremvisning i hele brofaste Danmark. Læs mere om vores VIP-fremvisninger
her.
Kan du ikke finde dit ønskede ur på lager? UrHandleren kan stadig hjælpe dig med at få fat i dit drømmeur. Læs mere om
bestillingsure og hvordan vi kan hjælpe dig med at finde præcis det ur, du leder efter.
Leveringstid
Vores lagerure i bankboksen er til mere eller mindre øjeblikkelig levering på alle bankdage. Bestillingsure, som vi hjemtager fra vores agenter, er almindeligvis til levering i løbet af 10-20 arbejdsdage.
Accept af handelsbetingelser
Vi har altid en forventningsafstemning med vores kunde om, hvornår leveringen finder sted, inden der overføreres depositum. Når du har accepteret leveringsbetingelserne, udsteder vi en ordrebekræftelse. I ordrebekræftelsen kan du læse nærmere omkring UrHandlerens handelsbetingelser og se en forhåndsvisning af uret. Med denne forhåndsvisning sikrer vi, at der er tale om det korrekte ur. Det er vigtigt, at du læser ordrebekræftelsen grundigt igennem.
Dit depositum - vores sikkerhed
Når du har læst ordrebekræftelsen, bedes du overføre 15 procent af det samlede beløb til vores konto med en straksoverførsel samme dag. Når vi modtager dit depositum på vores konto, er ordren automatisk eksekveret. Vær dog OBS på at det fulde beløb skal straks-overføres, når der er tale om bestillingsure. Disse betingelser er aftalt telefonisk med kunden inden fremsendelse af ordrebekræftelsen.
Personlig levering af dit ur
Hos UrHandleren leverer vi personligt privat hos kunden i hele brofaste Danmark. Den personlige levering er altid inkluderet i vores priser. Alternativt er kunden velkommen på et af vore kontorer på Charlottenlund Slot eller Aarhus Ø efter nærmere aftale.
Hvis du har bestilt et ur, som vi har på lager, finder vi selvfølgelig en leveringsdag med det samme. Hvis det er et bestillings-ur finder vi en leveringsdag, når vi kender den præcise dato, det lander i vores bankboks.
Det er op til kunden, om vi skal levere uret i privaten eller på arbejdspladsen.
Hvis der er tale om en morgengave til et bryllup eller en rund fødselsdag, koordinerer vi selvfølgelig med giveren i forhold til, hvordan man ønsker, at vi medvirker i overleveringen – vi sikrer her at den personlige levering altid er en god og særlig oplevelse.
Hvis du ønsker at vide mere om den personlige levering, kan du læse nærmere
her.
Vi gennemgår ur, certifikater og justerer lænken, således at kunden har mulighed for at bære uret allerede fra første dag.
Din sikkerhed
Når vi sidder overfor dig og du får dit ur på armen, lænken justeret og vi gennemgår certifikater, så er det først her at de resterende 85 procent af beløbet skal overføres via straksoverførsel til vores konto. I forbindelse med overførslen skal det nævnes, at vi i skrivende stund højest må modtage kr. 19.000,- i kontanter. Sedlerne skal være i god stand således at vi kan indsætte dem elektronisk i bankens maskine. Vi forbeholder os ret til at afvise sedler vi vurderer ikke kan indleveres.
Efter handlen er gennemført, vil du automatisk modtage en faktura på din e-mail således at du har dine 24 måneder reklamationsret, beskyttelse af dansk købelov og at du altid har dokumentet liggende elektronisk til dit forsikringsselskab.
Hvis du har spørgsmål til vores købsproces, sidder vi klar på telefonnummer
70 23 51 50.
Vi ser frem til at hjælpe dig med dit drømme-ur.