BETINGELSER

FOR HANDEL HOS URHANDLEREN

Nærværende forretningsbetingelser (herefter ”Betingelserne”) gælder, når du som kunde køber ure, services og tilbehør (herefter ”Produkter”) fra Urhandleren ApS, Store Torv 3, 8000 Aarhus C (CVR nr. 39410028) – herefter ”UrHandleren”.

1. INDLEDNING

1.1 Læs venligst disse Betingelser grundigt igennem, da de indeholder vigtige informationer om dine rettigheder og pligter som kunde hos UrHandleren og karakteren af den ydelse som leveres.
1.2 Betingelserne gælder for alle aftaler om køb af Produkter du som kunde indgår med UrHandleren, hvis ikke andet er skriftligt aftalt. Du accepterer Betingelserne ved at indgå aftale om køb af Produkter med UrHandleren. Såfremt du ikke kan acceptere Betingelserne, kan du ikke handle hos UrHandleren
1.3 Betingelserne gælder både erhvervsdrivende og forbrugere, idet det særligt vil være noteret såfremt visse dele af Betingelserne kun gælder for erhvervsdrivende eller forbrugere.

2. PERSONDATA

2.1 For at kunne indgå aftaler med UrHandleren, har vi brug for at behandle visse personoplysninger om dig for at leve op til aftalen. Alle personoplysninger behandles i henhold til vores persondatapolitik: https://urhandleren.dk/persondata/

3. AFTALEINDGÅELSE

3.1 Vi gør os størst mulig umage med, at alle priser, fotos og beskrivelser på hjemmesiden altid er korrekte. Vi tager dog forbehold for tryk- og tastefejl, ligesom der kan være forskel på viste farver afhængig af skærmindstillinger, lysindfald mv. samt for at Produkter der vises på hjemmesiden kan være solgt i mellemtiden eller ikke længere mulige at fremskaffe.
3.2 De Produkter, og priser der fremgår af hjemmesiden er således ikke tilbud, men opfordringer til at gøre tilbud, og der er ikke indgået en endelig aftale før du har modtaget en ordrebekræftelse og indbetalt depositum.
3.3 Når du har fundet et Produkt du ønsker at købe, kan du sende dit ønske om at købe det pågældende Produkt online til UrHandleren, og du vil blive kontaktet af UrHandleren med en ordrebekræftelse på de vilkår, som UrHandleren kan tilbyde dig Produktet. Tilbuddet accepteres endeligt af dig, ved indbetaling af depositum.
3.4 Bemærk venligst at UrHandleren IKKE længere modtager kontantbetalinger.

4. DIN GARANTI

4.1 UrHandleren forhandler alene 100% autentiske Produkter som er solgt fra autoriserede forhandlere til enten privatpersoner eller ur-børser o.lign. og som UrHandleren derefter opkøber og sælger videre til dig.
4.2 Ved reparationsarbejder og anden service benyttes udelukkende dele af højeste standarder, og UrHandleren samarbejder med Danmarks dygtigste urmagere i forbindelse med service og reparationer.
4.3 Ønsker du at lade dit nye ur verificere hos autoriseret forhandler, er du velkommen hertil for egen regning. For at sikre en helt objektiv vurdering af dit ur foregår denne proces udelukkende mellem dig og den autoriserede forhandler.
4.4 Der medfølger producentgaranti på visse af de Produkter der forhandles af UrHandleren. Der henvises til de nærmere detaljer herom i det medfølgende materiale fra producenten.

5. LEVERING

5.1 UrHandleren tilbyder personlig levering i hele Danmark – dog undtagen ikke-brofaste øer samt Grønland og Færøerne. Ønskes en sådan levering vil du af sikkerhedsmæssige årsager skulle fremvise identifikationspapirer hvoraf din adresse fremgår inden indgåelse af aftale.
5.2 De nærmere leveringsbetingelser aftales fra gang til gang.

6. IMMATERIELLE RETTIGHEDER

6.1 Alle immaterielle rettigheder til Produkterne tilhører de respektive varemærkerettighedsindehavere. UrHandleren er ikke associeret med, ej heller autoristeret forhandler af, hverken Rolex, Omega eller andre brands nævnt på hjemmesiden.
6.2 UrHandleren anvendelse af tredjemands varemærker på hjemmeside og i markedsføringen sker alene i nødvendigt omfang for at kunne identificere Produkterne og beskrive disses egenskaber og ophav.
6.3 UrHandleren har selv taget samtlige fotos, herunder produktfotos, vist på hjemmesiden og som anvendes i markedsføringen. UrHandleren har selv forfattet al tekst der anvendes på hjemmeside og i markedsføringen, og selve designet af hjemmesiden tilhører tillige UrHandleren. De immaterielle rettigheder hertil tilhører UrHandleren og anvendelse heraf uden tilladelse fra UrHandleren vil være et brud på ophavsretten.

7. FORTRYDELSESRET

7.1 Som erhvervsdrivende har du ingen fortrydelsesret.
7.2
Din fortrydelsesret som forbruger afhænger af om der er tale om lagervarer eller skaffevarer:
7.3 Lagervarer
7.4 Som forbruger har du vedrørende ure der er anført som lagervarer 14-dages fortrydelsesret regnet fra tidspunktet hvor uret leveres til dig.
7.5 Ud af den pris du betaler for uret vil der for UrHandleren være medgået omkostninger
på gennemsnitligt kr. 4.000,00 til markedsføring af det konkrete Produkt, særlige leveringsomkostninger, sikkerhedsmæssige håndteringsomkostninger mv. Der vil således blive fratrukket et omkostningsbeløb på kr. 4.000,00 i alle refunderede beløb for køb af ure, til dækning af disse omkostninger ved UrHandleren.
7.6 For at udnytte din fortrydelsesret skal du give UrHandleren klar og tydelig skriftlig underretning herom indenfor 14-dagesfristen. Du skal medsende navn, adresse, ordredetaljer, telefonnummer og e-mailadresse så vi kan identificere dig og din ordre. Underretningen kan sendes pr. brevpost eller på salg@urhandleren.dk.
7.7 Produktet skal returneres til UrHandleren i sin originale emballage, være ubrugt og i samme stand som ved modtagelsen. Alle medfølgende dokumenter, beviser mv. skal medsendes. Du skal selv betale for denne returforsendelse samt for eventuel forsikring heraf.
7.8 Returneringsadressen er UrHandleren ApS, Mariane Thomsens Gade 4B, 4. sal, 8000 Beder.
7.9 Du bør anvende en sikkerhedsmæssigt forsvarlig returneringsform, og vi anbefaler at
du forsikrer forsendelsen for dens fulde værdi. UrHandleren påtager sig intet ansvar for Produkter der beskadiges eller bortkommer i forbindelse med returforsendelsen.
7.10 Du hæfter samtidig for eventuel forringelse af Produktets værdi, hvis du har håndteret Produktet på anden måde end hvad, der er nødvendigt for at fastslå Produktets art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan håndtere Produktet på samme meget begrænsede måde, som du ville have kunnet det i en fysisk butik.Du må ikke have taget Produktet i egentlig brug, heller ikke ved f.eks. blot at have båret uret derhjemme.
7.11 Hvis Produktet er håndteret udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes Produktet som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur afhængig af varens handelsmæssige værdi.
7.12 Skaffevarer
7.13 Bemærk at du som forbruger IKKE har nogen fortrydelsesret på Produkter der er anført som skaffevarer.
7.14 Alle køb af produkter anført som skaffevarer er således endelige, når depositum er indbetalt. Ved indbetaling af depositum frasiger du dig enhver ret til at returnere det bestilte ur.
7.15 Når du køber et ur som skaffevare via UrHandleren køber du en kombination af en tjenesteydelse, en garanti og et ur. Tjenesteydelsen består i, at UrHandleren i sit netværk af forhandlere finder og indkøber netop det specifikke ur du efterspørger, således det kan sælges til netop dig. Der er tale om særlige luksusvarer på bestilling hvor folks smag og behag er forskellig, og ikke en almindelig ”hyldevare” der kan sælges til andre kunder uden tab. Garantien indhentes særskilt til netop dit bestilte ur, og garantiperioden aktiveres til dig.
7.16 Uret bliver samtidig betegnet som brugt så snart forseglingen brydes, uret tages på første gang og/eller remmen eller lænken justeres. Den brudte forsegling, justerede rem/lænke og de medfølgende brugsridser medfører også, at solgte ure ikke kan leveres tilbage til UrHandleren i væsentligt samme stand, og dermed heller ikke gensælges som nyt til anden side.
7.17 Det betyder samlet set, at UrHandleren ikke kan tilbyde returret på ure solgt som skaffevarer, jf. herved også undtagelsesbestemmelserne i Lov 2013-12-17 nr. 1457 om forbrugeraftaler med senere ændringer § 18, stk. 2, nr. 2-5 samt at der til dels er tale om en allerede leveret tjenesteydelse.

8. REMME OG LÆNKER

8.1 Alle ure leveres med standard rem eller lænke. Ønskes en større rem eller ekstra led til lænke bedes dette nævnt ved bestilling. Ved langt de fleste af vore ure kan en større eller mindre rem bestilles hjem som et ekstra tilkøb. Vær dog opmærksom på dette inden bestilling da visse emme og lænker nemt kan koste flere tusinde kroner.

9. BANKINFORMATION

9.1 Sydbank, Reg. nr: 7110
Kontonummer: 0002182533