Af: Daniel Nielsen, Stifter & CEO - 27. marts 2024

Gode nyheder efter en svær tid i branchen.

Der er ingen tvivl om, at 2023 var det sværeste år, vi nogensinde har oplevet i den horologiske branche, både herhjemme og på verdensplan. Korrektionen, vi oplevede i markedet ultimo 2022 og fremad, satte en stopper for de fleste slutkunders planer om handel. Urene måtte langt om længe stå sin prøve. The Perfect Storm var skabt, og nu måtte vi se, hvad den kommende tid ville byde på.

På en mere positiv note blev denne test af den indre værdi i de enkelte ure ikke udfordrende på samme vis, som man ellers kunne tro. En enormt positiv effekt for investeringspotentialet i ure generelt: Ifølge watchcharts' indeks har vi i de seneste 12 måneder "kun" oplevet et fald svarende til cirka 7,6% samlet på repræsentative Rolex-modeller i produktionen. (Hvoraf kun 2,5% fald er sket de sidste seks måneder) Tallene er baseret på 30 af de repræsentative modeller fra producenten. Dette mindre fald ser vi som et forholdsvis stærkt udtryk for, at urene i svære tider ikke oplever den samme volatilitet, som mange andre investeringer/collectibles gør, når omsætningen falder, og markedet er udfordret. Med andre ord har det lykkedes at ride stormen af uden voldsom påvirkning af den indre værdi i de enkelte ure.

Kilde: Watchcharts.com

Ure stærkere end aktier?

Vi har ofte samtaler med vores stamkunder, samlere og investeringsklienter om, hvorvidt urene er ”bedre” end aktier. Hos UrHandleren og UrHandleren Invest tror vi som altid på diversitet og risikospredning. Vi anbefaler aldrig, at klienter og kunder lægger alle deres æg i én kurv. Dog må vi konkludere, at den væsentligt mindre volatile adfærd omkring urene betyder, at vi ikke står tilbage med 30-40% tab i de svære år, som det ellers kan være tilfældet på aktiemarkedet. Vi oplever dermed at når markedet er i modvind er tabene væsentligt mindre sammenholdt med de gode tider hvor værdien af de enkelte ure øges markant.

Early Q1 Performance 2024

For vores eget vedkommende er konklusionen let: Efter årets første 10 uger er markedet på vej tilbage og omsætningen er steget med cirka 50% sammenlignet med samme periode i 2023. (Medio marts rapporterer Watchcharts om grønne tal både for den forrige uge (0,2%) og den forgangne måned (0,1%). Dette tolker vi ikke som store stigninger på markedet, men som det sundeste udtryk for stabilisering af priserne og, vigtigst af alt, at handlen er tilbage både i Europa, hvor vi primært opererer, og på verdensplan.

Prognose, Q2 2024

Vi forventer positive værditilskrivninger og dermed prisforøgelser igen i Q2. Dette baserer vi først og fremmest på den sunde trend, vi pt. oplever her i februar og marts måned, men også på de makroøkonomiske forhold, der igen taler for en lavere rente, sammenholdt med både professionelle investorer og slutkunder, der søger sikre havne at placere midler i. Et modsvar til en usikker verden, hvor de finansielle kræfter er til stede, men i en sjælden kombination med en vis usikkerhed, der ofte viser sig at gavne et sikkert og meget lidt volatilt samlerobjekt som urene jo er.

Watches & Wonders 2024

I selve markedet er alles øjne rettet mod årets tilløbsstykke, Watches & Wonders, der løber af stablen i Genève fra den 9. til den 15. april 2024. Rolex og alle andre førende producenter løfter her sløret for deres nye modeller. Vigtigst af alt finder vi samtidigt ud af, hvilke modeller der stopper i produktionen, og dermed tilfører uret en ekstra dimension, hvad angår investeringspotentialet i netop disse modeller.

Rygtebørsen

Der verserer pt. stærke rygter på markedet om, hvorvidt Hvidgulds-Pepsi og Stål-Pepsi versionerne stopper i produktionen og afløses af andre GMT-modeller. Hos UrHandleren og UrHandleren Invest har vi begge versioner på lager med diverse skiver osv. – alle i fabriksny stand, hvis du måtte vurdere, at det er hensigtsmæssigt at tilføje en sådan til porteføljen, inden sløret løftes i den kommende måned. Vi er som altid parate til at hjælpe med yderligere rådgivning i denne og anden investeringsmæssig sammenhæng.

Gør en god handel i Påsken - Endnu ikke på hjemmesiden!

Det har lykkedes os at lande dette Chocolate Sky-Dweller i den oprindelige version, stadigt i delvist folie. Der er ikke mange tilbage af disse i denne konstellation på verdensplan! Vi tilbyder her uret som i skrivende stund, os bekendt, er det billigste i hele Europa (!)

Lidt data om uret:
Model: Rolex Sky-Dweller
Reference: 326935
Materiale: Everose (18. kt massivt roséguld)
Skive: Det eftertragtede Chocolate Dial
Stand: Nyt, stadigt i delvist folie
Sæt: Komplet med certifikater, boks mv.
Årgang: 2017
Garanti: 2 års udvidet garanti


Rigtig god Påske.

Daniel Niels Nielsen
Stifter & CEO, UrHandleren & UrHandleren Invest