Usikkerhed giver stagnation
Usikkerhed er en kraftig drivkraft bag menneskelig adfærd, især når det kommer til væsentlige økonomiske beslutninger som at købe et større forbrugsgode – fx en bil. Når der op til en ny Finanslov opstår rygter eller bekræftede nyheder om mulige ændringer i bilafgifterne, kan det skabe en følelse af usikkerhed blandt potentielle bilkøbere. Denne usikkerhed kan manifestere sig på flere måder. For det første kan forbrugere blive mere forsigtige og tøvende med at træffe en beslutning.Selvom de måske har behov for en ny bil, kan frygten for at træffe en "forkert" beslutning på baggrund af fremtidige afgiftsændringer få dem til at udsætte købet. Også selvom der måske er 50 % sandsynlighed for, at forbrugeren ved at handle nu kan ”vinde” på afgiftsændringen. Frygten for at tabe er større end håbet om at vinde. Dette kan resultere i et midlertidigt fald i bilsalget, da mange forbrugere vælger at "se tiden an" og vente på klarhed omkring afgifterne. For bilforhandlere kan dette betyde en periode med lavere salg og muligvis behovet for at justere markedsføringsstrategierne for at tiltrække kunder.
Især på et marked som markedet for luksusure, der i høj grad er drevet af emotionelle og sociale købsmotiver, vil en usikkerhed om fremtidig pris have en opbremsende effekt – det er sjældent at et luksusur i dag købes ud fra et behov for at kunne se hvad klokken er. Og derfor behøver vi ikke købe i dag, vi kan sagtens udsætte købet og se tiden an.
Luksusure, som jo primært er Schweizisk producerede, er heldigvis ikke pålagt registreringsafgift eller lignende. Da Schweiz jo som bekendt ikke er en del af EU, skal der dog svares told af import af ure herfra. Heldigvis er det en på alle måder ligegyldig toldsats på maksimalt 0,80 EUR pr. ur der er pålagt. Da der i en menneskealder ikke har været usikkerhed om denne toldsats, og at momssatsen ikke har været diskuteret, kan vi med ro konkludere, at det fra et forbrugerperspektiv ikke er en statslig indblanden der forårsager usikkerhed omkring prisen på luksusure i morgen.
Når der så alligevel har været en henholdenhed blandt forbrugerne skyldes det, at vi ikke kan ignorere, at vi siden foråret 2022 har befundet os i et nedadgående marked. Ikke på alle ure, men på de ure der i perioden fra sommeren 2021 til foråret 2022 var steget mest i pris. I hele perioden har producenterne også fortsat med deres stigninger på listepriser, så det er alene nogle få, men volumentunge, modeller der har så at sige har trukket markedet ned. Det har tillige haft en forstærkende effekt, da det netop er de volumentunge modeller der også samtidig er de mest populære modeller; her kan nævnes fx Rolex Submariner, GMT Master II m.m.
Lyset i tunnelen bliver til fuldt dagslys
Hos UrHandleren er det i dag en anden historie vi oplever. Efter en periode med usikkerhed og en vis tilbageholdenhed på markedet, ser vi nu klare tegn på, at lyset for enden af tunnelen ikke kun er synligt, men også tiltagende lysere – ja vi befinder os nærmest direkte i lyset nu. Efterspørgslen efter luksusure er begyndt at stige igen, og vi oplever en fornyet interesse fra både nye og tidligere kunder. Det er tydeligt at mærke, at der nu ikke på samme måde eksisterer en forventning om at priserne skal falde yderligere.
https://www.chrono24.dk/chronopulse.htm
Vi mærker derfor, at forbrugerne har genfundet deres tillid til markedet. De handler, der blev sat på pause under perioden med usikkerhed, er nu ved at blive realiseret, og vi ser en stigende tendens i antallet af transaktioner. Dette er et klart tegn på, at forbrugerne igen begynder at føle sig sikre på, at nu er det rette tidspunkt at investere i et nyt ur.
Priserne på luksusure har altså fundet en stabil grund. Efter nogle kvartalers volatilitet, hvor nogle modeller oplevede kraftige prisfald, mens andre forblev stabile, ser vi nu en generel stabilisering på tværs af de fleste mærker og modeller. Dette er gode nyheder for både købere og sælgere, da det giver en følelse af sikkerhed og forudsigelighed i markedet.
Men hvad har ført til denne positive ændring? Og Hvorfor skulle det tage så lang tid at ”opdage” det? Lad os starte med det sidste først. Den helt store stigning på urmarkedet sker i perioden december 2021 til medio marts hvor de topper. Derefter følger en kraftig korrektion der løber indtil september 2022, hvor priserne rammer et niveau fra før de kraftige stigninger. Tre måneders stigning, og seks måneders fald og vi er tilbage ved status quo. Havde dette været på boligmarkedet hvor m2-priserne havde taget samme rutchebanetur, havde det været ”breaking news” på samtlige nyhedskanaler. Det ville have været rapporteret fra dag til dag, måske endda fra time til time.
På urmarkedet, der trods alt stadig er et nichemarked, er det en langt mindre bevågenhed der bliver tildelt af medierne. Det er derfor ganske få kanaler; websites, YouTube-kanaler og bloggere, der er både meningsdannere og nyhedsformidlere. Og når disse gang på gang fortæller om faldende priser, og ”glemmer” at rapportere når vi rammer et stabilt leje igen, fastholdes menigmand i den fortælling om, at ”priserne stadig rasler ned”. Det er måske også en mere interessant nyhedshistorie? Dette på trods af, at både Watchcharts.com og nu også Chrono24.com udgiver et prisindeks der tydeligt har vist fortællingen med hhv. tre måneders stigning og seks måneders fald før vi rammer et status quo.
Konsekvensen heraf bliver, at der er en form for latensperiode før menigmand, den almindelige forbruger, bliver bekendt med realiteterne, og det giver en selvforstærkende effekt der er medvirkende til at presse priserne og fastholde den negative prisudvikling længere end den reelt set burde.
Nu er fortællingen heldigvis ved at vende. Og flere faktorer spiller ind. Putin trykkede godt nok på knappen og sendte sine tropper ind i Ukraine som frygtet i starten af 2022, men han trykkede trods alt ikke på den røde atom-knap, og NATO reagerede ikke med et gengældelsesangreb der kunne have sendt verden ud i en WW3. Gud ske tak for det!
Derudover har de økonomiske konsekvenser af både energikrise og generelle sanktioner mod netop Rusland ikke haft de negative økonomiske konsekvenser for EU som frygtet, og der hersker på trods af høje forbrugerpriser en stigende optimisme blandt forbrugerne, hvilket har skabt en positiv stemning på markedet.
Helt lavpraktisk har mange urbrands reageret proaktivt på markedsændringerne ved at tilpasse deres strategier, lancere nye modeller og engagere sig mere direkte med deres kundebase. Tag fx Swatch Group der med først Omega og Moonswatch for derefter med Blancpain og Fifty Fathoms virkelig har pustet til vandene.
Optimisme hos UrHandleren
Hos UrHandleren har vi også taget skridt for at imødekomme denne nye bølge af optimisme. Vi har udvidet vores sortiment, introduceret nye services og styrket vores online tilstedeværelse for at sikre, at vi altid er der for vores kunder, uanset hvor de befinder sig. Vores team er mere engageret end nogensinde i at levere den bedste service og rådgivning til vores kunder.Sammenfattende ser fremtiden for markedet for luksusure lys ud. Med stigende efterspørgsel, stabiliserede priser og en generel følelse af optimisme er nu det perfekte tidspunkt for både nye og erfarne samlere at dykke ned i verdenen af luksusure.
Hos UrHandleren ser vi frem til at være en del af denne spændende rejse sammen med vores kunder.
Jesper Markman
Investeringschef, UrHandleren Invest
