Hvis min tidligere arbejdsgiver vidste hvor mange timer, jeg brugte om ugen på bare at sidde og stirre på skærmen, ville jeg højst sandsynligt blive bedt om at tilbagebetale en del af min løn.
(Se video i bunden af blogindlægget)
Jeg var ikke umiddelbart bange for om historikken på browseren blev sporet her i virksomheden. Der var højt til loftet og det var jo ikke porno, jeg sad og surfede på. Men, her sad jeg. Tryllebundet og forblændet. Skiftevis sad jeg og forstørrede billederne for at komme helt tæt på eller zoomede ud for at studere skærmbilledet langt fra.
Hvad fanden laver du? En af mine medarbejdere stod pludselig bag mig. Jeg fik et lille chok, men spurgte ham bare, om ikke dette var verdens smukkeste ur.
Verdens bedste sang
Da jeg var 13 år, udkom den fremadstormende svenske gruppe, Europe med sangen ”The Final Countdown”. Fremadstormende er måske et lidt for søgt ord her. Men gruppens medlemmer lignede en flok piger, der havde været så uforsigtige at tømme fjernlageret af hårlak hos en større svensk leverandør af frisørartikler lidt udenfor Väsby ved Sollentuna for derefter, til alle i gruppens kæmpe overraskelse, at træde direkte ud i forsommerens og årtiets største orkan.Overraskede og fortumlede må de have sat sig rundt omkring synthesizeren og kigget godt på hinanden, inden keyboardspilleren, der længe havde drømt om en mere fremtrædende rolle i bandet og hvis kæreste netop havde forladt hende eller HAM, slog tonerne an til legenden ”The Final Countdown”.
Jeg sad der, foran skærmen, og kiggede på det smukke Rolex Submariner med referencenummeret 16610. Jeg havde samme følelse, som dengang jeg cyklede ned gennem Danmarksgade i Esbjerg med min Ghettoblaster bagpå cyklen og følte mig lykkelig over at være ung, den dag verdens bedste sang blev udgivet.
Forskellen er bare, at Submarineren stadig er smuk og eftertragtet. Hårlakbandet, Europe, deler ikke helt den samme skæbne.
Personligt sad jeg der i året 2008 og vaklede mellem 16610 (Submariner Date) og 14060 (Submariner no date). Jeg gik med den med datoen. Og det fortrød jeg faktisk senere.
Legendestatus
I 1953 så verden Rolex Submariner for første gang. Og Submarineren er en af de Rolex modeller, der har været populære og eftertragtede lige fra lanceringen og frem til dags dato.Rolex Submariner blev oprindeligt udviklet som et professionelt dykkerur til dybhavsopdagelse og blev præsenteret for offentligheden i 1954. Dette tidlige Submariner-ur var vandtæt ned til 100 meter og havde en karakteristisk roterende lynette og en kronecylinder, der sikrede optimal vandtæthed. Det blev hurtigt en favorit blandt både dykkere og stilfulde luksusaficionados.
Et design man skal passe på
Jeg kan slet ikke nå at kommentere eller nævne samtlige referencenumre og modelvariationer, der har været op gennem tiden.Rolex har på smukkeste strategisk vis formået at skabe løbende forbedringer på Submarineren op gennem tiden helt uden at revolutionere designet fra gang til gang. Og dét er stærkt. Det er den slags stærk DNA, tidløse klassikere er lavet af.
Alle revolutionerne ligger så at sige inde i uret. Om det er dykkeruret, der kunne gå dybere og dybere, eller om det er uret med et datohjul og en kyklop, eller om det er den keramiske lynette eller de konstante forbedringer af Rolex’ egne værker, lænker, låse og urkasser, så er der tale om konstant innovation i yderst konservativ udførelse. Og dét mine damer og herrer, er en kunstform meget få virksomheder evner at excellere i.
En klassiker har sat sig for bordenden
Hvad er det præcist, der gør en genstand til en designklassiker eller decideret samlerværdigt?Det handler bl.a. om følgende begreber: - Forholdet mellem udbud og efterspørgsel - Stamtavle & arv (film, historiske events og hvem der har båret det) - Knapheden i forhold til modeller produceret i begrænsede mængder eller perioder - Alder og stand Og mange mange flere begreber.
De modeller der tiltaler mig mest, er vintagemodellerne. Men, jeg er også selv ret vintage efterhånden. Men tillad mig at nævne et par, i min optik, vigtige nedslag:
Referencenummer 1680 (Red Submariner)
Den første model med datohjul. Submariner blev skrevet med rød skrift. Og her har vi alt det, der skal til for at frembringe en enhjørning. Den røde skrift på skiven, de åbne 6 og 9-taller på datohjulet og plexiglasset, der indkapsler skiven.
Referencenummer 14060 (no-date)
Af alle neovintage ure i hele verden, synes jeg oprigtigt, at 14060 er det smukkeste. Det har et fantastisk urværk, et totalt rent design, den helt rigtige størrelse. Ikke bare i millimeter, men også i proportionerne generelt. Enkelt, lækkert, klassisk og snart vintage. Jeg skal have fat i sparegrisen, mærker jeg.
Referencenummer 16800
Men, hvis nu man tager førnævnte 14060 og så alligevel lige tilføjer en skive med Tritium markører og stifthuller i urkassen, vil jeg mene, at vi nærmer os perfektion. Model 16800 er et fantastisk mix af ægte vintage og ny teknik. Og nede for bordenden sidder det endnu. Submarineren. Det er uret, der går til alt, til alle og til alle lejligheder.
Og der er så mange af dem i omløb, at jeg selv personligt endte med at sælge mit 16610 og købe et Tudor Submariner 7016/0. Jeg blev træt af at dukke op til møder, arrangementer og alt muligt og så have præcis det samme ur på, som mange af de andre. Jeg har sågar oplevet at sidde i møde med 5 andre personer, der alle også havde et 16610. Og ingen af os sagde noget om det. Gad vide om de andre også har solgt deres efter den traumatiserende oplevelse?
Same same but different
Nuvel. Det lykkelige og det spændende ved netop Rolex Submarineren er, at der findes så mange modeller af denne klassiker, der giver præcis det samme udtryk på armen.
Men, når man kommer tættere på, vil man kunne spotte så mange modelvariationer rundt omkring, at hele verden pludselig bliver fyldt med enhjørninger, rariteter og fabeldyr, selvom verden på samme tid bliver mere og mere ensrettet og politisk korrekt.
Og forresten…
Jeg har gennemtrawlet hele internettet. Og det er ikke lykkes mig at finde et eneste billede af sangerinden fra Europe med et Submariner på.
Hvad det betyder, ved jeg ikke. Og det er også ligegyldigt.
The Final Countdown er stadig røv-godt skrevet.
Ciao
Søren Søltoft Holmboe
CMO hos UrHandleren
