Sådan rengør du dit ur
Ved almindeligt brug af dit ur anbefaler vi, at du cirka hver eller hver anden uge vasker det. Inden du udsætter det for vand, er det vigtigt at skrue eller trykke kronen helt ind, alt afhængig af modelen. Hvis du ikke gør det, kan du risikere at forårsage dyre skader på dit ur. Når du har skruet kronen ind, kommer du først uret ind under rindende lunken vand. Dette er vigtigt at gøre grundigt, inden du går videre. Der kan nemlig sidde sandkorn eller andet og "file" i lænken, og det kan du fjerne ved at skylle grundigt. Ved ure i guld og guld/stål er det især vigtigt at skylle godt på grund af det bløde materiale. Når uret er skyllet, skummes ammoniakfri håndsæbe op i hånden. Det masserer du stille og roligt ind i lænken. Herefter lader du det virke i cirka 10 sekunder, hvorefter du skyller det grundigt igen under lunkent vand fra alle vinkler, således at sæbe og andet skidt fjernes fra lænken. Når uret er skyllet, tørrer du forsigtigt med et bomuldshåndklæde. Derefter tager du en pudseklud, som er beregnet til ure, og pudser det ganske almindeligt op, hvorefter uret ser ud som nyt.Ridser og polering
En ting er vedligeholdelse i form af rengøring af uret. En anden ting er, når et ur bruges, så får det unægtelig ridser med tiden. De ridser, der kommer ved naturligt brug, kan deles op i forskellige klasser.Hairlines
Dettte er de uundgåelige mikroridser, der er så små, at man ikke kan sætte en negl ind i dem, men man kan se dem. Det er eksempelvis, hvis man fører en computermus med den hånd, som man bærer uret på. Så vil man efter en halv time kunne se en masse hairlines på uret, på grund af friktionen mod bordet.Ridser
Ridser er større end hairlines, som du både vil kunne se og mærke. De lidt dybe ridser kan komme ved at du slår uret mod noget. Både hairlines og mindre ridser kan fjernes ved polering. Vi anbefaler kraftigt at man lade vær med selv at forsøge at polere uret, men i stedet bestille en polering hos en urmager. Du kan finde mere information omkring polering her.Hakker
En af de lidt værre ting er hakker i urkassen eller et hak ind i lænken. Hvis det sker, kan du enten vælge at få svejset eller poleret dit ur alt afhængigt af, hvor slemt det er. Ved hakker i kassen eller lænken, skal der en specialistvurdering til i det enkelte tilfælde.Lænkers modtagelighed overfor ridser
I mange tilfælde vil eksempelvis Rolex’ jubileelænke fremstå nyere i længere tid end en oyster-lænke. Dette skyldes jubilee-lænkens små falsetter og vinkler, hvilket betyder ridser eller hairlines vil være lettere skjult end på en oyster-lænke. Når det kommer til holdbarhed, er lænker i massivt rustfrit stål eller titanium generelt de mest slidstærke materialer, da de bedre modstår daglig brug og eksterne påvirkninger.Brug dit ur
Du kan selvfølgelig gøre lidt selv, for at undgå nogle af disse ridser. Tænk eksempelvis over, hvor du lægger dit ur, hvis du tager det af. I stedet for at lægge det på hårde overflader, af eksempelvis metal eller træ, så læg det på en blød klud, i urets boks eller i et rejseetui. Når det er sagt, siger vi altid hos UrHandleren - Det sundeste du kan gøre ved dit ur, det er at bruge det. For dit ur er bygget til at blive brugt. Hellere have et ur, der bliver brugt og masseret jævnligt, hvor viskositeten i olien bibeholdes og det dagligt bliver trukket op af ens bevægelse eller manuelt, end et ur der ligger i en bankboks. Her kan viskositeten i olien nemlig forsvinde og uret tørrer ind. Det kan betyde, at det hurtigere skal til service, end hvis det rent faktisk bliver brugt hver dag.Service
En del af vedligeholdelsen af dit ur indebærer også at sende det til service. Rolex anbefaler eksempelvis på deres nyere modeller at dette gøres hver 10 år af en autoriseret Rolex forhandler og Omega hver 5-8 år. At sende dit ur til service er en vigtig del af urets vedligeholdelse, og ønsker du at dit ur skal holde i generationer, så skal servicen overholdes. Du kan læse mere om service af dit ur her.Du kan altså gøre meget for at vedligeholde dit ur. Det skal passes og plejes og have lidt kærlighed i ny og næ. Gør du det, er du garanteret et ur, der tikker som det skal i mange årtier.
