UrHandleren har siden butikkens første åbningsdag haft en strøm af spændende ur-entusiaster, nye og gamle ur-nørder og interesserede førstegangskøbere igennem slusen. Det har resulterede i, at vi har haft fantastisk travlt den første åbningsmåned. Derfor udvider vi vores butiksoplevelse, så vi får mere kvalitetstid sammen med kunderne, og vi samtidig kan sikre os, at den service og oplevelse, som vi ønsker at give vores kunder, stemmer overens med de luksusure, vi sælger. Derfor omdanner vi mandagens åbningstid fra almindelig butikstid til en VIP-oplevelse efter aftale.

Vip-oplevelse på en mandag

Gruer du hver uge for, at det igen bliver mandag? For UrHandleren betyder mandag ny start på ugen med spændende udfordringer og fornyet energi. Derfor ser vi også den oplagte mulighed at gøre den første dag i ugen hos UrHandleren til en VIP-oplevelse. For godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt.

Om mandagen har du altså mulighed for at få en endnu mere eksklusiv oplevelse, når du træder ind i UrHandlerens ur-univers i hjertet af Aarhus. Vi vil sammen i ro og mag gå i dybden med det ur, du er på udkig efter og gennemgå forespørgsler, alt imens vi nyder et glas vin, et glas bobler eller en dejlig kop kaffe i trygge rammer.

Book tid på forhånd

Vores nye, unikke butiksoplevelse kræver, at du booker en tid på UrHandlerens hjemmeside, inden du træder ind i butikken. Vi anbefaler, at du booker en tid hos en af os i god tid, så du er sikret en tid, lige når det passer dig.

Har du bevæget dig ind til den centrale del af Aarhus og står udenfor butikkens dør på Store Torv, så er det stadig muligt at komme indenfor, hvis du booker en tid hos en af os. På butikkens hoveddør finder du en QR-kode, som du kan scanne, hvorefter du bliver guidet ind til vores bookingside. Her skal du blot booke en af de ledige tider den pågældende dag, og du vil have mulighed for at træde ind i vores spændende ur-univers samme dag.

VIP-oplevelse på Charlottenlund Slot

Siden 2018 har UrHandleren haft sit sjællandske kontor på Charlottenlund Slot. Her har det været muligt at møde os efter forudgående aftale. Som et led i vores nye servicekoncept om mandagen i Aarhus, omdanner vi samtidig torsdagen til en lignende VIP-oplevelse på Charlottenlund Slot.

En VIP-oplevelse på slottet indebærer en fremvisning af lige netop de ure, vi naturligvis har på lager i vores aarhusianske butik, som du ønsker at gennemgå. Således har vi en god forudsætning for at skabe en eksklusiv oplevelse for vores kære sjællandske kunder, hvor vi sammen kan gå i dybden med uret og certifikater, samt justere lænken, hvis et eventuelt køb skulle forekomme.

Ny bookingfunktion

Vi har opdateret vores hjemmeside med en bookingfunktion. Det eneste du skal gøre, er at finde en ledig tid og fortælle, hvilke af vores ure på lager, du ønsker en fremvisning af. Torsdage vil altså være forbeholdt vores VIP-oplevelse på Charlottenlund Slot og mandage vil være forbeholdt VIP-oplevelsen i butikken i Aarhus.

Du kan allerede nu booke en booke VIP-oplevelse i butikken i Aarhus til mandage og torsdage på Charlottenlund Slot.

Vi glæder os til at se dig til nogle spændende fremvisninger og u(r)nikke ur-snakke.

Ã…bningstider i UrHandlerens flagship store:

Mandag: VIP-oplevelse efter aftale
Tirsdag til torsdag: 10-17
Fredag: 10-18
Lørdag: 10-16

Book fremvisning i Ã…rhus