Hos UrHandleren finder du over 2000 forskellige ure fra de førende producenter som Rolex, Omega, Breitling, Hublot, IWC, Audemars Piguet, Panerai. Du finder ligeledes mellem 100 - 200 ure på lager til øjeblikkelig levering i hele brofaste Danmark. Du finder vores lagerure lige her. Visse ure - især Rolex handles langt over den vejl listepris. Denne dynamik i markedet kan du læse nærmere om her. Forespørgslen Når du har indhentet inspiration, har du to muligheder. Den første er at ringe til os. Vi sidder klar ved telefonen mandag-fredag 9.00-17.00, lørdag 10.00-14.00 og søndag 11.00-14.00. Alternativt kan du klikke på det ønskede ur på vores hjemmeside og trykke på “bestil”. Herefter vil du blive sendt videre til en side, hvor du skal udfylde dine kontaktoplysninger. Når dette er gjort, ringer vi i løbet af én arbejdsdag for at sikre os, at du får den rådgivning, du har behov for, og fordi vi her kan besvare de spørgsmål, der eventuelt måtte være til handlen.

Leveringstid

Vores lagerure i Bankboksen er til mere eller mindre øjeblikkelig levering på alle bankdage. Bestillingsure, som vi hjemtager fra vores agenter, er almindeligvis til levering i løbet af 7-12 arbejdsdage.

Accept af handelsbetingelser

Vi har altid en forventningsafstemning med vores kunde om, hvornår leveringen finder sted, inden der overføreres depositum. Når du har accepteret leveringsbetingelserne, udsteder vi en ordrebekræftelse. I ordrebekræftelsen kan du læse nærmere omkring UrHandlerens handelsbetingelser og se en forhåndsvisning af uret. Med denne forhåndsvisning sikrer vi, at der er tale om det korrekte ur. Det er vigtigt, at du læser ordrebekræftelsen grundigt igennem.

Dit depositum - vores sikkerhed

Når du har læst ordrebekræftelsen, bedes du overføre 15 procent af det samlede beløb til vores konto med en straksoverførsel samme dag. Når vi modtager dit depositum på vores konto, er ordren automatisk eksekveret. Vær dog OBS på at det fulde beløb skal straks-overføres, når der er tale om bestillingsure. Disse betingelser er aftalt telefonisk med kunden inden fremsendelse af ordrebekræftelsen.

Personlig levering af dit ur

Hos UrHandleren leverer vi personligt privat hos kunden i hele brofaste Danmark. Den personlige levering er altid inkluderet i vores priser. Alternativt er kunden velkommen på et af vore kontorer på Charlottenlund Slot eller Aarhus Ø efter nærmere aftale. Hvis du har bestilt et ur, som vi har på lager, finder vi selvfølgelig en leveringsdag med det samme. Hvis det er et bestillings-ur finder vi en leveringsdag, når vi kender den præcise dato, det lander i vores bankboks. Det er op til kunden, om vi skal levere uret i privaten eller på arbejdspladsen. Hvis der er tale om en morgengave til et bryllup eller en rund fødselsdag, koordinerer vi selvfølgelig med giveren i forhold til, hvordan man ønsker, at vi medvirker i overleveringen – vi sikrer her at den personlige levering altid er en god og særlig oplevelse. Hvis du ønsker at vide mere om den personlige levering, kan du læse nærmere her. Vi gennemgår ur, certifikater og justerer lænken, således at kunden har mulighed for at bære uret allerede fra første dag.

Din sikkerhed

Når vi sidder overfor dig og du får dit ur på armen, lænken justeret og vi gennemgår certifikater, så er det først her at de resterende 85 procent af beløbet skal overføres via straksoverførsel til vores konto. I forbindelse med overførslen skal det nævnes, at vi i skrivende stund højest må modtage kr. 19.000,- i kontanter. Sedlerne skal være i god stand således at vi kan indsætte dem elektronisk i bankens maskine. Vi forbeholder os ret til at afvise sedler vi vurderer ikke kan indleveres. Efter handlen er gennemført, vil du automatisk modtage en faktura på din e-mail således at du har dine 24 måneder reklamationsret, beskyttelse af dansk købelov og at du altid har dokumentet liggende elektronisk til dit forsikringsselskab. Hvis du har spørgsmål til vores købsproces, sidder vi klar på telefonnummer 70 23 51 50. Vi ser frem til at hjælpe dig med dit drømme-ur.